En Primeur

Peter Sisseck

I år er det 30 år siden, at Peter Sisseck i 1995 producerede sin første årgang af vinen, der spontant fik hans kælenavn Pingus inspireret af Storm P’s ”Peter & Ping."

Peter Sisseck har siden den første høst i 1995 formået at optimere samtlige af sine vine, og modtog i 2011, som den første vinproducent i verden Masters of Wine’s hæder  «Winemakers’ Winemaker Award».

Som det fremgår af Peter Sissecks omtale af 2024-årgangen fra Dominio de Pingus og Château Rocheyron anser han også den for at være en vellykket årgang bl.a. fordi han høstede tidligere end andre.

Det er interessant at følge det stabilt høje kvalitetsniveau med 100 point ratings til ca. hver anden årgang af Pingus og den fintuning af vinene der sker år for år på dette niveau.

Château Rocheyron 2024 betragtes som en af topvinene i Saint Emilion i den årgang, og PSI 2024 er sammen med 2023 og 2022 på et kvalitetsniveau, der overgår alle tidligere årgange.

Læs høstrapporterne fra årgangen nederst på siden.

Rapporter

Artikler